Vidste du at,


hvis du trækker vejret dybt og langsomt helt ned i bunden af maven, er dit åndedræt med til at massere og afspænde de organer, du har i bughulen, som f.eks. din mavesæk, lever og tarme. Især tarmene har godt af at blive afspændte, så det, du spiser, lettere kan transporteres igennem fordøjelseskanalen. Hvis du hele tiden spænder i maven, kan tarmene ikke udføre deres arbejde, og så vil din mave blive hård og oppustet, fordi den langsomt fyldes op som en skraldespand.


90 % af menneskets energi kommer fra åndedrættet, og derfor resulterer dårligt åndedræt ofte i, at du bliver lettere træt og udkørt. Overfladisk vejrtrækning kan derudover føre til både dårlig blodcirkulation samt spændinger og smerter i nakke, skuldre, ryg og bryst. Samtidig er åndedrættet vigtigt, fordi hele 70 % af kroppens afgiftning foregår via åndedrættet.


Den gode vejrtrækning resulterer til gengæld i, at din brystkasse åbner sig på samme måde, som når du føler glæde og lykke. En bedre vejrtrækning vil give dig mere overskud og energi i hverdagen, optimere din koncentrationsevne og give dig en følelse af at være sundere, gladere og mindre stresset.

En kropsterapeutisk behandling


En kropsterapeutisk behandling tager udgangspunkt i dig, og der hvor du er lige nu. En behandling starter altid med en indledende samtale, hvor du fortæller om baggrunden for, hvorfor du ønsker en behandling. Det kan handle om fysiske skader såvel som psykiske, eller blot fordi du er nysgerrig på hvad en kropsterapeutisk behandling er. Det er en stilfærdig dialog mellem dig og mig. Samtalen giver mig gode guidelines til, hvor jeg skal sætte ind på kroppen.
Det er vigtigt for mig at påpege, at man sagtens kan komme og få rettet ryggen, få løsnet spændinger i nakken eller andre fysiske spændinger uden en lang forudgående samtale om ens barndom eller evne til at sætte grænser.


Efter samtalen begynder den fysiske del af selve behandlingen, hvor jeg skaber en åbning af lymfesystemet ved at afspænde muskel- og senehæftninger. Denne åbning tillader din krop at komme af med de ophobede affaldsstoffer, så du får mere ud af behandlingen. Efterfølgende vil jeg massere med en let pulsering.

Din vejrtrækning er en stor del af behandlingen, og jeg vil derfor arbejde aktivt med den gennem hele behandlingen.  At trække vejret helt ned i maven hjælper mennesker til at komme i bedre kontakt med deres følelser.

Behandlingen rundes af med en kort samtale, hvor eventuelle følelser og oplevelser, der er dukket op under behandlingen, bliver talt igennem.


Du er velkommen til selv at medbringe lagen og/eller tæppe, men det er ikke et krav. 


Tavshedspligt

Jeg har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under behandlingen.

Praktisk



Selve behandlingen foregår liggende på briksen iført undertøj og med et tæppe over dig. Du anbefales at drikke godt med vand i det efterfølgende døgn for at hjælpe de affaldsstoffer ud af kroppen, som behandlingen har fået kroppen til at udskille. Hvor mange behandlinger du skal have varierer meget alt efter hvad du kommer med i bagagen samt hvor længe, du har gået med dette.
Jo længere tid din krop og psyke har været belastet, jo længere tid vil det tage dig at finde tilbage til en naturlig balance. Hvor hurtigt dette går, afhænger også af, hvor parat du er til at arbejde med dig selv og tage imod behandlingen.


Om Totum kropsterapi


Totum Kropsterapi er en behandlingsform, der skaber “rum” for det enkelte menneske på både et fysisk og psykisk plan.


Behandlingen er et effektivt værktøj til at afhjælpe de gener, som det moderne menneske kan have i dag, når en travl hverdag skal hænge sammen, og både stress og smerter i kroppen kan være hyppige.


Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.


En behandling er baseret på forskellige massageteknikker, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende led-frigørelser og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen har en rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber.


Kropsbehandlingen har været kendt i mere end 20 år. Det er en modernisering af traditionelle behandlingsformer.


Den blev igennem 1990’erne især brugt af elitesportsfolk og topledere, fordi teknikkerne øger kroppens restituering og dermed evne til at kunne top-præstere.


Siden har den bredt sig, fordi den har vist sig ofte at have god effekt på mange af de lidelser, som moderne mennesker rammes af.


Kropsterapi kan anses for at være en komplementærbehandling til det etablerede sundhedssystem på linje med fysioterapeuter, osteopater og kiropraktorer.


Kroppen styrkes til at kunne restituere og dermed helbrede sig selv. Behandlingen er medicinfri, foregår på en briks og kræver ikke lange forløb med genoptræning eller psykologisk samtale.

Hvornår har du sidst sagt fra?

Hvad gør dig glad? 

Det handler om at give slip.  

unsplash